Kom til Synsmessen 2026

oprettet d. under Vores egen verden

Kom til Synsmessen 2026

Hvis man er bare lidt nysgerrig på, hvad der rører sig på synshjælpemidlernes område, så er det med at sætte kryds i kalenderen ved torsdag den 3. september, og sætte kursen mod Odense Congress Center: Her afholdes nemlig den årlige Synsmesse, hvor synskonsulenter, interesseorganisationer, leverandører og andre professionelle udstiller og fortæller om deres virke på området.

Siden den første Synsmesse blev afholdt i 2023, er interessen vokset – faktisk så meget, at årets messe er rykket fra Odense Congress Center's "Sal Sjælland" til den større "Sal Jylland", så der i år er mere plads til flere udstillere, og sågar et mødeområde, hvor man kan møde venner, kolleger og "syns-professionelle" fra hele landet.

Som de tidligere års synsmesser er arrangementet delt i to: Fra klokken 8 til 14 er arrangementet hovedsageligt henvendt til professionelle indenfor svagsynshjælpemidler. Fra klokken 14 til 17 (hvor messen lukker) er udstillingerne rettet mod alle og enhver, der "bare" er interesseret i hjælpemidler til synshandicappede. Og husk: Der er gratis adgang!

Og hvis man er i tvivl om, hvordan man finder vej til Synsmessen, så er her en video, der fortæller om alle de veje, der leder til Odense Congress Center:

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar