Nyt og revolutionerende synshjælpemiddel: CloverAIR

oprettet d. under Produktnyheder

Nyt og revolutionerende synshjælpemiddel: CloverAIR

Vi har tidligere haft elektroniske briller i vores sortiment, men hidtil har de alle været lidt af et "kompromis" omkring vægt kontra komfort, drifttid på en opladning, elektronikkens "ydeevne". Men nu har SightCare begået en model, der ligner, at nu er teknologien "moden" nok til, at elektroniske briller bliver noget, man rent faktisk kan bruge i hverdagen – endda uden at ligne en robot!

CloverAIR hedder nyskabelsen: Selve brillen vejer blot 80 gram, og kan tilpasses på en lang række måder: Pupilafstand og lysstyrke i brillens indbyggede skærme, og brillestænger og de små brillesteg, der "hviler" mod næseryggen kan justeres, så brillen bare passer perfekt til enhver bruger. Og hvis man bruger briller med styrke i forvejen, kan optikken i CloverAIR justeres til alle "brillestyrke-behov" fra -6 til 0 dioptrier.

Batteri og betjening er "henlagt" til en betjenings-boks, man har i lommen. Batteriet er naturligvis opladeligt, og rækker til 7 timers drift på en fuld opladning. Så der er rigelig tid til indkøbsture, samvær med familie og det meste af en arbejdsdag, uden frygt for at løbe tør for strøm!

Ud over forstørrelse fra en anelse over "naturlig størrelse" og op til hele 30 gange byder CloverAIR på tre forskellige "visnings-tilstande"; normale farver, kontrastforstærkning i forskellige farver, som man kender det fra de traditionelle, elektroniske forstørrelsesløsninger, samt en særlig "kant-forstærkning", der gør kanter og omrids af ting – for eksempel trappetrin(!) – tydeligere. Og en særlig billedstabilisering gør det lettere at se genstande, der bevæger sig – vi tænker, at det nok kan være en hjælp i trafikken...

Man kan tilslutte eksterne billed-kilder, f.eks. sin mobiltelefon eller computer, og betjene dem og streame film og tv, så det vises i "kæmpe-format" lige foran øjnene. Og så har de en rigtig "topmodel-feature": Højtlæsning!

Det ser ud til, at "fremtiden er ankommet" – i det mindste hvad angår elektroniske briller...!


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar