
Denne 8 mm slanke lyskasse i A4-format rummer et opladeligt batteri, som giver op til fem timers driftstid udenfor "stikkontakt-rækkevidde", afhængigt af hvilken af de tre tilgængelige lysstyrker man vælger. Og når batteriet er tømt for strøm, lades det op igen via en USB-C-forbindelse.
Med sin hårdhed A6 modstår overfladen snildt spidse tegne- og skriveredskaber, og lyset er jævnt fordelt ud til alle kanter. Lige udenfor kanterne af det belyste område er der indbygget linealer i både centimeter- og tommemål.
Der medfølger et beskyttende omslag til transport og opbevaring. Der medfølger ikke en lysnetadapter til opladning; de fleste adaptere til mobiltelefoner og andet opladeligt udstyr kan benyttes, men har man ikke sådan en lysnetadapter, kan man finde en type, der passer til under "Tilkøb" nedenfor.