Snow 12 - elektronisk lup

Snow 12 - elektronisk lup

13.995,00 DKK

(inkl. moms)

Model/Varenr.: Snow 12 HD - HMI 115769
stk.

Beskrivelse

Denne nye super-slanke model fra Zoomax byder på fra ca. 2½ til 19 ganges forstørrelse på en 12-tommers berøringsfølsom skærm i fuld HD-opløsning, og alt hvad man kan ønske sig af en moderne, elektronisk lup, inklusiv højtlæsning på mere end en snes forskellige sprog — både af tekst "indfanget" med det indbyggede 13 megapixel kamera, og af elektroniske dokumenter i PDF-, RTF- og TXT-format, som overføres fra en computer.

Snow 12 leveres med et stativ, som "løfter" apparatet op i en højde, så der er hele 29 cm plads i højden under kameraet: Masser af plads til at bruge et håndholdt skriveredskab, læse på mad- og medicin-emballage, sysle med håndarbejde og andre hobbies og meget andet. Stativet foldes også nemt og hurtigt sammen, så både det og selve Snow 12 finder plads i den praktiske opbevarings- og transporttaske, som følger med.

Der ud over byder Snow 12 på alle de funktioner, man kan forvente af en elektronisk lup: Fasthold og gem billeder til senere brug, særlige kontrast-tilstande der viser tekst i klare farver, tilslutning til ekstern skærm (f.eks. Deres tv-apparat) for ekstra kraftig forstørrelse, og til Deres computer, så De kan overføre dokumenter og billeder mellem Snow 12 og computeren. Betjeningen er nem, og kan ske både med de fysiske knapper langs underkanten af apparatets forside, og ved at berøre menuer, "knapper" etc. direkte på den berøringsfølsomme skærm.

Hele herligheden er naturligvis opladelig, så apparatet kan benyttes i op til 2½ time udenfor "stikkontakt-rækkevidde".

De kan hente vores danske kvikguide til Snow 12 og en dansk oversættelse af den medfølgende brugsvejledning under downloads.

Sam fra Youtube-kanalen "The Blind Life" har afprøvet Snow 12, og giver en detaljeret fremvisning og et rigtig godt "skudsmål" af den i videoen herunder (på engelsk), ligeledes kan De få et overblik over, hvad elektroniske lupper er, og hvad de kan eller hjælp til at finde den rette elektroniske lup, og til at komme godt i gang med at bruge den: