
Beskrivelse
MirrorPad er et forstørrelsesapparat til skrivebordet, som kan alt det, man forventer af en moderne, elektronisk forstørrelsesløsning: Kolossal forstørrelse (op til 85 gange for læsestof man lægger under apparatet, og 30 gange for det man ser med det indbyggede fjernkamera), kontrastforstærkning, ledelinjer, fastfrysning og lagring af billeder osv. Alting vises krystalklart på den 17,3 tommer store berøringsfølsomme skærm med en let mat overflade, som begrænser generende reflekser, og som endda med et snuptag kan vendes fra vandret ("landskabsorientering") til lodret ("portrætorientering") med et snuptag. Og som andre gode elektroniske forstørrelsesapparater har MirrorPad også et stikhul, der kan tage imod billedet fra for eksempel en computer, og vise det enten på hele skærmen, eller computerens billede kan "deles om skærmpladsen" med billedet af det læsestof, notatpapir eller andet, man har lagt under sin MirrorPad.
Betjeningen minder på mange måder om det, man oplever på Clover Book, CloverBook XL og andre forstørrelsesapparater fra fabrikanten SightCare: Hvis man skifter fra en af disse modeller til en MirrorPad, vil man hurtigt genkende den måde, mange af apparatets funktioner virker på.
Den store "revolution" ved MirrorPad er imidlertid, at den også kan samarbejde med mobiltelefoner via en USB-forbindelse: Slut mobiltelefonen til Mirrorpad med et af de medfølgende kabler, og vupti! har man billedet fra mobiltelefonens lidt begrænsede skærmplads oppe på MirrorPad's store skærm. Og hvis ens mobiltelefon bruger Android-systemet, kan man ved hjælp af en gratis app også betjene mobiltelefonen via MirrorPad'ens skærm: Tryk på ting, skriv tekst, swipe og meget andet på mobiltelefonen gennem den store skærm. Og oven i det har man jo alle forstørrelsesapparat-funktionerne til sin rådighed; forstør det, panorer i det, brug kontrastforstærkning og ledelinjer osv. Og mens man har mobiltelefonen tilsluttet, bliver den endda ladet op med strøm fra MirrorPad'en.
Bemærk: Det er ikke samtlige mobiltelefoner, der fungerer sammen med MirrorPad på denne måde! Vi har indtil videre fundet ud af, at iPhone 11 (og formodentlig ældre modeller) ikke kan, og visse helt billige Android-baserede telefoner, herunder dem der bruger den såkaldte "Go Edition" af Android-systemet, ikke kan etablere billed-forbindelsen med MirrorPad. Fabrikanten har lovet os nærmere oplysninger om, hvad der kræves af den benyttede mobiltelefon — og den information viderebringer vi naturligvis, så snart det er muligt! Indtil videre ved vi, at Moto g05 ikke fungerer med MirrorPad, mens Samsung Galaxy A13 samt Xiaomi Redmi 14C kan bruges sammen med MirrorPad.
Dertil er der visse apps, herunder MitID, som af sikkerhedshensyn ikke "samarbejder" med MirrorPad; her vil man opleve, at skærmen på MirrorPad går i sort, så snart den sikkerhedsfølsomme app starter på mobiltelefonen.
Som "topmodellen" i serien byder MirrorPad Pro på højtlæsning af tekst — uanset om det er tekst i fysisk læsestof under apparatets nærkamera, indfanget med fjernkameraet, eller på billedet fra computeren eller mobiltelefonen. Højtlæsningen taler og "forstår" en række forskellige sprog udover dansk; engelsk (britisk, amerikansk og australsk), hollandsk, fransk, tysk, italiensk, norsk, polsk, portugisisk, spansk og svensk.
MirrorPad leveres med et opladeligt batteri, som endda er nemt at udskifte, så man kan bruge apparatet i en håndfuld timer udenfor "stikkontakt-rækkevidde".
De kan hente vores danske vejledning til MirrorPad Pro her.
I videoen herunder giver Martin en kortfattet præsentation af MirrorPad: