Oplad på den sikre måde

oprettet d. under Nyttig viden og "Vidste du at...?"

Oplad på den sikre måde

Rigtig mange af vores apparater er opladelige nu om stunder — mobiltelefoner, elektroniske lupper, transportable lamper og meget mere. Og godt det samme, for det kunne hurtigt gå hen og blive grimt for både miljøet og pengepungen, hvis vi hele tiden skulle "fodre" alle disse ting med batterier af den slags, der kun kan bruges én gang!

Og takket være moderne litiumbaseret teknologi kan moderne opladelige batterier rumme forbavsende meget strøm i forhold til deres størrelse og vægt. Men litium er et kemisk reaktivt materiale, og derfor er der en — om end uhyrlig lille — risiko for, at de bryder i brand, navnlig under opladning.

Derfor er Beredskabsstyrelsen ude med seks gode råd til opladning af apparater, der virker med opladelige batterier:

  1. Brug kun ubeskadigede, originale genopladelige batterier.
  2. Brug altid opladere, der er beregnet til netop dit produkt – og kontrollér, at ledning og stik ikke har synlige skader.
  3. Oplad dine batterier/produkter, så du kan reagere, hvis der opstår varme, røg, dampe eller mislyde fra oplader eller batteri.
  4. Hav mindst én fungerende røgalarm i det rum, der oplades i.
  5. Oplad ikke i nærheden af brandbart materiale, og dæk aldrig oplader eller batteri til - de kan overophede.
  6. Oplad ikke på steder, hvor en eventuel brand kan spærre for flugtveje - som døre eller trapper.

deres hjemmeside har Beredskabsstyrelsen disse seks råd stående, sammen med en detaljeret forklaring på det alt sammen. Og en video, der viser hvor galt det i yderste konsekvens kan gå.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar