Så er slutspurten her i den søde juletid sat ind — Post Nords mand har på billedet ovenfor rygende travlt med at få pakkerne med godt lys og andre gode synshjælpemidler ud til de glade modtagere i tide før jul. Så sent som i dag har vi "afskibet" intet mindre end cirka 75 pakker, og hvis I stadig ikke har alle julegaver på plads, så er der lige akkurat tid i morgen (onsdag den 21. december) til at få bestilt det sidste.
Af og til hænder det dog, at pakkerne ikke når helt frem til modtagerne så hurtigt som de kunne: Det sker at folk bestiller varer til levering i deres lokale pakke-boks, men blot ikke får dem afhentet i tide.
Så skynd dig ned i pakke-boksen, når du får beskeden på din mobil om, at pakken ligger klar der. Det er netop derfor, vi "afkræver" jer et mobiltelefonnummer, når I bestiller jeres varer.
Og med det vil vi ønske alle derude i det ganske land en rigtig glædelig jul og et godt nytår — forhåbentlig med en lidt nemmere hverdag, når de mange synshjælpemidler er landet i hænderne på de glade modtagere!
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.