Lys og lup - nu også for pindsvin...!

Oprettet d. under Vores egen verden

Gennem 30 år har Lys og lup hjulpet utallige svagtseende mennesker med at klare sig på trods af et synshandicap, men nu får en anden art også glæde af os: Pindsvinehospitalet.dk stod og manglede en god og solid luplampe, så vi har hjulpet dem med en MagLamp4Vision — et godt redskab når dyrlæger og frivillige skal tilse tilskadekomne pindsvin.

Pindsvinehospitalet arbejder med to opgaver: Den ene er akut hjælp til tilskadekomne og syge pindsvin; de har en side der beskriver hvordan man hjælper pindsvin i nød hvis man skulle antræffe et sådant i sin have eller på sin vej. Den anden handler om hvordan man kan gøre livet lidt bedre for alle pindsvin; se f.eks. dette blogindlæg, som fortæller hvordan man indretter en "pindsvine-venlig" have. Og husk: De små "prikne" væsener er ikke bare hyggelige at få på visit i haven; de gavner også ved at holde bl.a. snegle-bestanden nede.

Lys og lup ønsker Pindsvinehospitalet al mulig held og lykke med at hjælpe såvel syge som raske pindsvin — og glæde af deres nye luplampe!


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar