Påhæftningslupper

Hos Lys og lup har vi naturligvis et bredt sortiment i luplamper, men for at undgå store og tunge linser, er forstørrelsen i luplamper sjældent større end cirka 2 gange. Men når det ikke er tilstrækkeligt, har vi et fleksibelt alternativ: Påhæftningslupper er lupper forsynet med et beslag, som kan sættes på lampeskærmen på en arbejdslampe, og de fås med forstørrelser der rækker langt ud over hvad luplamperne kan byde på — op til næsten 6 ganges forstørrelse.

Bemærk at de "gamle" modeller med den lille fjederklemme (som krævede en del fingerkræfter at sætte på lampen) er udgået — i stedet leveres alle typer påhæftningslupper med et beslag der sættes på oversiden af lampehovedet: Den nye løsning gør det nemmere at på- og afmontere luppen.

preload spinner

I videoen herunder kan De se mere om påhæftningslupper, bl.a. hvordan man sætter dem på lampen:

Husk i øvrigt, at lupper skal bruges ved de rigtige afstande. Dette forklares nærmere i videoen herunder: