Wave LED 3,5D - Lysegrå

Wave LED 3,5D - Lysegrå

4.681,25 DKK

(inkl. moms)

Model/Varenr.: Wave LED 3,5 D Lysegrå - HMI.nr.: 76892
stk.

Kategori: Tilbehør

Varer
Pris
Note
Antal

Wave LED er en luplampe i lysegrå (vi har også samme model i hvid), beregnet for industrielle anvendelser, men også velegnet til bl.a. læsning. Lyset i lampen leveres af to grupper af lysdioder, en i hver side, som kan tændes, slukkes og dæmpes individuelt: Tænd begge grupper for en nærved skyggefri belysning, eller sluk den ene gruppe, så lys og skygger hjælper med at fremhæve dybden og strukturen i det der ses på. Lysdioderne giver et lysudbytte på 600 lumen ved et elforbrug på 13 watt; de har en farvetemperatur på 4000K (neutralt hvidt lys), og en farvegengivelse (Ra) på 80. En særlig energispare-funktion sørger automatisk for at slukke for lyset efter 4 eller 9 timers brug. Lysdioderne har en levetid omkring 50.000 timer, svarende til 25 år ved normalt brug -- De kommer aldrig til at skifte "pære" i denne lampe!

For enden af den 105 cm lange stålarm sidder en cirka 10 × 16 cm stor linse, som forstørrer cirka 1,75 gange (svarende til en "brillestyrke" på 3,5 dioptrier). Vi fører også samme model med en linse som giver 2,25 ganges forstørrelse (5 dioptrier), og dertil har vi sugekop-monterede tillægslinser med 4, 6 og 10 dioptrier, som sælges separat -- se under fanebladet "Tilkøb".