Labo-Comfort pandelupper

Labo-Comfort-pandelupperne fra Eschenbach giver håndfri forstørrelse til alle, der arbejder med små detaljer; finmekanik, elektronik, modelbyggeri og meget mere. De fås med fra 1,7 til 3 ganges forstørrelse, og kan snildt bæres uden på Deres eventuelle almindelige briller. Har De brug for mere forstørrelse, kan LaboClip-serien benyttes af personer med briller, og laboMed-serien af personer uden briller.

Linserne i Labo-Comfort kan udskiftes, og vi sælger dem i "løs vægt", så De kan have flere forskellige forstørrelser til rådighed uden at skulle have flere "hele" Labo-Comfort-pandelupper.