MySun fjernstyret LED-pære

MySun fjernstyret LED-pære

350,00 DKK

(inkl. moms)

Model/Varenr.: MYSB
stk.

Beskrivelse

Ekstra LED-pære til det smarte MySun-system til fjernbetjent belysning, som giver de fleste lamper med det "tykke" E27-gevind indbygget lysdæmpning og mulighed for at justere farvetemperaturen fra lune, let gyldne 2700K som man kender det fra de hedengangne elpærer af glødelampe-typen, til friske, kølige 6500K, som ligner dagslyset udenfor. Justér nemt lyset, så det passer til alt fra læsning og arbejde, over tv-kigning og til en afslappet hyggestund.

Begynd med vores MySun startsæt, som indeholder en MySun-pære og tilhørende fjernbetjening, og udbyg derefter systemet med flere MySun-pærer, som alle kan betjenes samlet eller individuelt fra fjernbetjeningen. Se det smarte MySun-system demonstreret i videoen ovenfor. Fjernbetjeningen kan håndtere indtil fire grupper, hver med lige så mange MySun-pærer det skal være, og hver gruppe kan indstilles til sin egen lysstyrke og farvetone.

Og så har vi dårligt nævnt alle fordelene ved LED-pærer, herunder MySun: Når man skruer helt op for lysstyrken, giver MySun-pæren godt og vel det samme lys som en gammeldags 60W-pære, men den bruger kun godt og vel en syvendedel så meget elektricitet - selv de såkaldte "spare"-pærer må se sig slået af LED-pærerne i el-besparelse.

Og mens den gamle 60W pære i bedste fald holdt til et års brug, rækker en MySun til adskillige årtiers gennemsnitlig brug - så ud over en økonomisk besparelse på elregningen, sparer LED Dem også for mange besværlige pære-skift.

LED-pærer er også mere robuste overfor kulde og rystelser - og selv om den skulle gå i stykker, så er den i modsætning til lysstofrør og spareopærer fri for kviksølv og andre giftige sager; den skal bare afleveres i skraldepladsens container for elektronikskrot.

Så sig goddag til fremtidens lyskilde