Wave LED 5D - Hvid

Wave LED 5D - Hvid

5.521,25 DKK

(inkl. moms)

Model/Varenr.: WAL025950 - HMI 76893
stk.

Beskrivelse

Wave LED er en luplampe i hvid (vi har også samme model i lysegrå), beregnet for industrielle anvendelser, men også velegnet til bl.a. læsning. Lyset i lampen leveres af to grupper af lysdioder, en i hver side, som kan tændes, slukkes og dæmpes individuelt: Tænd begge grupper for en nærved skyggefri belysning, eller sluk den ene gruppe, så lys og skygger hjælper med at fremhæve dybden og strukturen i det der ses på. Lysdioderne giver et lysudbytte på 600 lumen ved et elforbrug på 13 watt; de har en farvetemperatur på 4000K (neutralt hvidt lys), og en farvegengivelse (Ra) på 80. En særlig energispare-funktion sørger automatisk for at slukke for lyset efter 4 eller 9 timers brug. Lysdioderne har en levetid omkring 50.000 timer, svarende til 25 år ved normalt brug — De kommer aldrig til at skifte "pære" i denne lampe!

For enden af den 105 cm lange stålarm sidder en cirka 10 × 16 cm stor linse, som forstørrer cirka 2,25 gange (svarende til en "brillestyrke" på 5 dioptrier). Vi fører også samme model med en linse som giver 1,75 ganges forstørrelse (3 dioptrier), og dertil har vi sugekop-monterede tillægslinser med 4 eller 6 dioptrier, som sælges separat — se under fanebladet "Tilkøb".

Se en kort præsentation af Wave LED i videoen herunder:


Se mere om luplamper generelt i videoen herunder: