2S Plus fjernbetjent loftlampe

2S Plus fjernbetjent loftlampe

4.495,00 DKK

(inkl. moms)
Model/Varenr.: DL2Sp
stk.

Kategori: Tilbehør

Varer
Pris
Note
Antal

Ny model i MyStar-serien, i en flot og futuristisk udformning: Som alle andre MyStar-lamper har denne model indbygget lysdæmpning og mulighed for at variere lysets farvetemperatur, fra lune, gyldne og hyggelige 2800 Kelvin, til friske, let blålige og dagslys-lignende 6000 Kelvin. Som det fremgår af illustrationerne er lampen inddelt i tre "fløje", som kan tændes og slukkes individuelt, og derved fordele lyset som man ønsker det; f.eks. slukket i retningen hen mod tv'et, men stadig lys i de andre retninger. Det sekskantede felt i midten leverer "nattelys-funktionen", men kan desuden tændes eller slukkes efter behag, og følger iøvrigt de tre "fløje" mht. lysdæmpning og farvetemperatur. Selv fjernbetjeningen har fået et nyt og stilfuldt design, så man ikke behøver "skamme sig" over at have den liggende fremme og indenfor rækkevidde. Som altid med MyStar-lamper med tilhørende fjernbetjening ligger de to batterier i størrelse AAA der skal bruges til fjernbetjeningen parat i kassen.

 

På det mere tekniske plan er lyskvaliteten forbedret, så farvegengivelsen, eller Ra-indekset, er helt oppe på 95; en næsten perfekt gengivelse af det naturlige lys, og stort set på højde med selv de gamle elpærer af glødelampe-typen - et godt eksempel på den rivende udvikling, som LED-lyskilderne er genstand for i disse år.

 

Og som alle andre MyStar-lamper leveres 2S Plus med et beslag, som gør det til en smal sag for enhver gør-det-selv-handyman at sætte lampen op.

Ra-indeks > 95
Produkt Dimension 80 cm x 8 cm i dybden
Batterier antal 2 stk. str. AAA til fjernbetjeningen
Vægt 4,3 kg
Lyskilde Fast indbyggede lysdioder
Farve Sølvmetallic/klar akryl
Energiforbrug 56W v. max lysstyrke
Farvetemperatur (kelvin) 2800K - 6000K
Lumens 5600 lm max.
Lysdæmpning Indbygget