MyStar loftslamper

MyStar er en serie avancerede loftsarmaturer med lysdioder (LED), hvor både lysstyrke og farvetemperatur kan justeres efter behag, så De får det mest optimale og behagelige lys til enhver situation. Langt de fleste modeller har desuden ekstra dæmpet natte-belysning, og en særlig "falde-i-søvn"-funktion, hvor lyset gradvist dæmpes, indtil det slukker helt efter en halv times tid.

Flere måder at bruge MyStar på

Til topmodellerne fås en app til såvel iPhones som Android-baserede mobiler, hvorfra man kan fjernbetjene et eller flere MyStar-armaturer. Der er desuden mulighed for at "gemme" indstillingerne af de enkelte armaturer, så man nemt kan kalde det rigtige lys frem til f.eks. tv-kigning, en god middag eller en hyggestund.

De fleste MyStar-lamper, herunder alle de føromtalte topmodeller, leveres med en dedikeret fjernbetjening, hvorfra MyStar-lamper indenfor synsvidde kan styres (hent evt. vores danske vejledning til MyStar-fjernbetjeningen her). Herfra kan man desuden vælge særlig svag natte-belysning, eller føromtalte "falde-i-søvn"-funktion. Vi har desuden en praktisk, vægmonteret holder, hvor denne fjernbetjening kan "parkeres", når den ikke er i brug.

På samtlige MyStar-armaturer kan man desuden vælge mellem klart hvidt eller lunt lys samt dæmpet nattebelysning ved kortvarigt at afbryde strømmen med en lyskontakt, og hurtigt tænde igen. Dette kan være en praktisk "nødløsning" til de fjernbetjente modeller, hvis f.eks. batteriet i fjernbetjeningen eller mobiltelefonen svigter.

Systemet med fjernbetjening fra mobiltelefonen kan endvidere bruges til at styre andre apparater, der benytter en infrarød fjernbetjening, f.eks. et tv-apparat eller airconditioning, og gennem det såkaldte EcoCloud-system kan man også styre armaturer og andre apparater via Internettet, når man ikke er hjemme.
Bemærk: Brug af EcoCloud-appen forudsætter, at De har trådløs internetforbindelse (Wi-fi) i hjemmet.

Det bedste LED-lys

MyStar-armaturerne har en stor lampeskærm, så de ikke blænder, selv når de er sat til at lyse for fuld styrke. På visse modeller har skærmen desuden et mønster af prikker eller linjer, som får dem til at "funkle" ganske let, når man bevæger sig i lokalet.
Lyset er fri for de helt kortbølgede, blå farver, så det ikke slider på øjne, farver og materialer, og ikke tiltrækker insekter. Og selv om der skulle komme et insekt forbi, hindrer armaturernes helt lukkede konstruktion, at hverken insekter eller støv trænger ind og forringer lysudbyttet. Skærmen skal blot holdes ren med en fugtig klud med almindeligt, mildt rengøringsmiddel, for at levere et klart lys gennem flere årtier.
Lyskilden i armaturet er de moderne lysdioder (LED), som holder til ca. 40.000 timers drift (adskillige årtier ved gennemsnitlig brug), tænder øjeblikkeligt med den valgte lysstyrke og farvetone, og kan tåle lave temperaturer, og at blive tændt/slukket mange gange. Modsat lysstofrør, herunder de velkendte "sparerpærer", er der ikke giftigt kviksølv i LED'er. Samtidig er LED-teknikken yderst energieffektiv, og giver en besparelse på elregningen på 87% i forhold til de gamle glødepærer - selv "spare"-pærerne må se sig slået på sparsommeligheden af LED-teknikken!
Både lysstyrke og farve kan justeres pr. fjernbetjening med dette armatur.Lyset fra MyStar-armaturerne har et farvegengivelses-indeks (Ra eller CRI) på over 85, hvilket giver en naturtro gengivelse af alle farver: Detter har betydning, ikke blot for aktiviteter hvor farvegenkendelse er vigtig, men også ved f.eks. spisning; med et højt farvegengivelsesindeks er en rød bøf rent faktisk rød (og ikke gråbrun), og kartoflerne er gule (og ikke en ubestemmelig lysegrå farve) - se illustrationen nedenfor.
Bedre farvegengivelse

Nem at montere

Hvert MyStar-armatur leveres komplet med skruer og et specielt beslag, der gør det nemt for enhver handyman at sætte armaturet op under omtrent alle slags lofter (se evt. vores danske monteringsvejledning til MyStar). Og til alle de modeller der kan styres med en fjernbetjening, følger der naturligvis en sådan med - inklusiv de to små batterier i størrelse AAA, der skal bruges i den

{{amount}}