Motus Floor 2 - Sort

Motus Floor 2 - Sort

3.717,50 DKK

(inkl. moms)

Model/Varenr.: MOT028544 - HMI 127326
stk.

Beskrivelse

Fiks og elegant standerlampe fra Luxo's nye Motus-serie, som med sine LED-lyskilder leverer op til 800 lumens (det svarer til en gammeldags 60W-pære) symmetrisk fordelt lys — og hvis det er lige vel rigeligt kraftigt, så kan lyset naturligvis dæmpes med en let berøring ovenpå lampehovedet. Motus Floor har Dim2Warm-lysdæmpning, så lyset har en klar, hvid tone ved kraftig styrke, men bliver lidt mere gyldent, lunt og hyggeligt, når man skruer ned for det — ganske som de gamle elpærer af glødelampe-typen gjorde, når man dæmpede dem.

Lampens latinske navn, Motus (som betyder bevægelse) henviser til det særligt bevægelige led mellem lampens arm og hoved: Hvor andre lamper med bevægeligt hoved ind imellem synes at "stritte imod" når man prøver at rette lyset i bestemte retninger, så følger hovedet på Motus bare med — det giver fuld frihed til at vinkle lyset lige som man har brug for det.

Motus er et grønt valg af en række årager — også når lampen har en anden farve end grøn:

  • Holdbarhed: En god måde at begrænse vort ressourceforbrug på, er ved at bygge ting der holder længere: Med LED-lys der kan klare 80.000 timers drift, går der midst 40 år, før du får brug for en ny lampe.
  • Bevidst materialevalg: Motus er af aluminium, som er genanvendeligt. Genbrugt aluminium kræver blot en tyvendedel af den energi, der skal til at udvinde "nyt" aluminium fra råstoffer i naturen. Emballagen er der også tænkt på; den er af 40% genbrugsfibre, indeholder nul plastic, og har al tilbehøret samlet i én enkelt pakke.
  • Energieffektivitet: LED-lyskilderne i Motus leverer 96 lumens pr. watt, eller nær dobbelt så meget som selv de såkaldte "spare-pærer". Den indbyggede lysdæmper lægger op til, at man ikke bruger mere lys end man har behov for, og sluk-selv-timeren sørger for, at lampen ikke står tændt natten over til ingen verdens nytte.
  • Mindre transport: Motus er bygget i Kirkenær i Norge — ikke på en fabrik i Kina. Det sparer transport, og dermed CO2 — og med de aktuelle fragtpriser også penge.
  • Modulær opbygning: En række komponenter er fælles for hele Motus-familien, hvilket sparer materialer, gør produktionen effektiv, og omhyggelig kvalitetskontrol meget mere "strømlinet".

Den her viste model er i sort, men vi har den også i hvid. Motus Floor fås også i en mindre model med ét led på armen. Til skrivebordet byder Motus-serien på de tre modeller Motus Mini, Motus Table og Motus Flat, og dertil har vi Motus som væglampe og Motus som pendellampe. Med andre ord: Der er en Motus til omtrent ethvert belysnings-behov!

Se Luxo's præsentation af Motus-serien og se udviklinschef hos Glamox, Odd Thorvik, om hvor inspirationen til det særligt mobile led ved Motus-modellernes lampehoved kommer fra i videoerne herunder: