Clover Book

Clover Book

15.995,00 DKK

(inkl. moms)
Model/Varenr.: CLOB
stk.

Kategori: Tilbehør

Varer
Pris
Note
Antal

Clover Book er det "store" medlem af den nye serie forstørrelsesapparater i Clover-familien, med rigeligt plads til, at man kan bruge et håndholdt skriveredskab direkte under det knivskarpe kamera i fuld, såkaldt 4K-opløsning. Kameraet "indfanger" et helt A4-ark, og kan forstørre helt op til 60 gange på den 12½ tommer store skærm i fuld HD-opløsning — uden at bogstaverne bliver "grynede" at se på. Og hvor andre forstørrelsesapparater står i en "fast" vinkel over læsestoffet, kan skærmen på Clover Book Lite stilles til den vinkel der passer brugeren bedst; uanset vinklen står teksten altid "i lod og vater", uden at bogstaverne får forskellig størrelse øverst og nederst i billedet.

 

Denne model er uden et fjernkamera til at følge med på f.eks. en tavle eller til at se sig selv med — har De brug for et sådant kamera, fås Clover Book også med fjernkamera.

 

Med sin indbyggede talesyntese og tekstgenkendelse (OCR) kan Clover Book sågar læse tekst på en række forskellige sprog højt for brugeren — der er naturligvis et stik til høretelefoner, så man ikke forstyrrer omgivelserne med højtlæsningen. På den berøringsfølsomme skærm kan man betjene de fleste af enhedens mange funktioner, og det er endda muligt at "dele" skærmen mellem det som kameraet ser, og et billedsignal fra f.eks. en computer, så man har det hele samlet på én skærm. Har man brug for ekstra skærm-plads til denne funktion, kan en ekstra skærm (sælges separat) tilføjes.

 

Der ud over har Clover Book naturligvis alle de funktioner et moderne forstørrelsesapparat skal have: To indbyggede "læse-lamper" som kan tændes og slukkes individuelt — dette er især nyttigt hvis man skal se overfladeteksturen i f.eks. strikketøj. Særlige kontrastforstærkende farvetilstande (hvor man i øvrigt selv kan indstille "grænsen" mellem tekst og baggrund), ledelinjer og afblændings-"gardiner" til dem der har svært ved at fastholde øjnene på en tekstlinje, mulighed for at "fastfryse" et billede og gemme det (sammen med et par tusinde andre billeder!) i apparatets 4GB store hukommelse.

 

Clover Book kan klappes sammen og er takket være det indbyggede bærehåndtag nem at have med sig mellem skole/arbejdsplads og hjem - selv med et opladeligt batteri der rækker til fire-fem timers brug udenfor "stikkontakt-rækkevidde" vejer den ikke engang 2½ kilo. Og i erkendelse af at opladelige batterier ikke holder evigt (eller hvis man ønsker at skifte til et ekstra stort batteri med strøm til endnu flere timers brug), er batteriet i Clover Book'en udskifteligt ligesom man kender det fra bl.a. laptop-computere.

 

Hent vores danske vejledning til Clover Book-serien her.

 

Se en kort præsentation af Clover Book Lite i videoen herunder:

 

Forstørrelse 1—60×
Produkt Dimension 38 × 26 × 4cm (sammenklappet) eller 26 cm (foldet ud)
Batteri brændetid 3 timer pr. opladning
Vægt med batteri 2,4 kg
Farve Sort