DaVinci Pro OCR/TTS (A4)

DaVinci Pro OCR/TTS (A4)

32.765,00 DKK

(inkl. moms)

Model/Varenr.: DAVP1E24B+D
stk.
DaVinci Pro er en rigtig "luksusmodel" blandt CCTV'er; de elektroniske forstørrelsesløsninger: Den har et auto-fokuserende kamera i fuld HD-opløsning, som kan peges mod såvel læsestof på bordet, mod Dem selv, så apparatet kan bruges som et spejl med en forstørrelse på op til kolossale 77 gange, eller mod fjernere ting som eksempelvis en skoletavle eller udsigten ud ad vinduet -- alt sammen på en klar og farverig 24-tommers skærm.

Elektronikken i DaVinci Pro tilbyder et væld af farve- og kontrasttilstande, ledelinjer etc., som forbedrer læsevenligheden af tekst, diagrammer mv., men en af de mest raffinerede funktioner i DaVinci Pro er muligheden for at få læst teksten højt, blot ved at trykke på en knap.

Og især højtlæsningsfunktionen har fået en "overhaling" i forhold til forgængeren DaVinci HD: I tilgift til det sædvanlige kamera har DaVinci Pro fået ekstra kamera særligt til oplæsningsfunktionen: Med en opløsning på hele 13 megapixel er det nu muligt at "indfange" en hel tekstside ad gangen, i så stor detaljeringsgrad at den nye, hurtigere firekerneprocessor kan læse teksten præcist og fejlfrit op.

I den nye Pro-model kan De desuden vælge mellem en mandlig og en kvindelig stemme til højtlæsningen, og det er desuden muligt at springe fra afsnit til afsnit i en bog, eller fra artikel til artikel på en avisside.

Bruger De også en computer, kan DaVinci også bruges som skærm til denne; skift nemt mellem billedet fra kameraet og fra computeren med denne optimale arbejdsplads for den svagtseende.

Ergonomien er der naturligvis også tænkt på; DaVinci's skærm kan vippes og drejes til den mest optimale stilling, og det tilhørende betjeningspanel kan anbringes og flyttes som man vil, omtrent som med computerens tastatur og mus.
Forstørrelse 2× - 77×
Skærmopløsning 1920×1080 pixels
Vægt 9,7 kg
Længde 50,1 cm
Højde 65,1 cm
Bredde 57,8 cm
Energiforbrug 30 W
Forsyningsspænding 120-240V