Markante fremskridt for elektronisk forstørrelse

oprettet d. under Produktnyheder

Markante fremskridt for elektronisk forstørrelse

Hos Lys og lup har vi naturligvis et bredt sortiment af elektroniske lupper; apparater som med et kamera på den ene side og en skærm på den anden kan levere en kolossal forstørrelse, som mere traditionelle, optiske lupper kun kan ”drømme om” – for slet ikke at tale om særlige kontrastforstærkende farvetilstande der gør tekst nemmere at læse, muligheden for at ”fastfryse” et billede, og meget, meget mere!

Nye modeller imponerer

Som med alle andre elektronik-produkter går udviklingen også i et hæsblæsende tempo blandt de elektro-niske lupper, og især er vi ret imponerede over den seneste model i kategorien: Den hedder Snow 10 Pro, og er omtrent så spækket med muligheder som dagens teknologi tillader. Selv om der er tale om et transportabelt apparat, byder Snow 10 Pro på en ti tommer stor, berøringsfølsom skærm; den kan betjenes på samme måde som moderne tablets, eller ”tavle-computere” ved at berøre detaljer direkte på skærmen. Snow 10 Pro forstørrer op til nitten gange – det svarer til at få millimeterstore bogstaver forstørret op til tommehøje overskrifter – og hvis det ikke rækker, kan Snow 10 Pro naturligvis sluttes til et tv-apparat, hvis sædvanligvis større skærm giver anledning til endnu kraftigere forstørrelse.

Indbygget højtlæsning – nu også på farten

Men som noget forholdsvis nyt blandt de transportable apparater, kan de nyeste Snow-modeller fra Zoomax også læse tekst højt – såvel på dansk som på en lille snes andre sprog. Den slags har tidligere været forbeholdt de store forstørrelses-apparater beregnet til at stå på et skrivebord – men nu er det altså på vej til at blive standard, også blandt de transportable udgaver. Der er naturligvis også et stik til hovedtelefoner, så De kan få læst højt uden at forstyrre Deres omgivelser.

 

Foretrækker De selv at læse, så er der naturligvis forskellige hjælpemidler (ledelinjer og afblændings-”gardin-er”) der gør det nemmere at fastholde øjnene på en tekstlinje. Og der ud over byder Snow 10 Pro’s ”overflødighedshorn” af faciliteter også på en afspiller til f.eks. lydbøger (eller måske bare lidt god musik), mulighed for at læse elektroniske dokumenter i PDF-format (f.eks. breve fra Digital post), en særlig ”spejl-funktion" der giver forstørret overblik over make-up-lægning, barbering og lignende.

Fremtiden ser lys ud, også for svagtseende

Og udviklingen stopper næppe her. Nok er et synshandicap ikke just nogen ”dans på roser”, men med det tempo som Zoomax og andre fabrikanter af synshjælpemidler har på, så bliver det en smule nemmere næsten fra den ene dag til den anden. Hos Lys og lup er vi i hvert fald ret spændte på, hvad de finder på i deres næste model...!


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar